Browserhastigheden bestemmes af mange forskellige ting, og Chrome er bygget til at være hurtig på alle mulige måder. Få en idé om Chromes hastighed ved at se disse videoer om hastighedstests af browsere:
Chrome starter op inden for få sekunder, når du dobbeltklikker på Chrome-ikonet.
Chrome drives af open source-gengivelsesmaskinen WebKit og indlæser websteder med lynets hast.
Under Chromes motorhjelm ligger V8 – en meget kraftfuld JavaScript-motor, som vi har bygget til afvikling af avancerede webapplikationer med lynets hast. For hver ny version forbedres Chromes JavaScript-ydelse. Du kan teste Javascript-hastigheden i browseren med testprogrammerne V8 og Sunspider.
Chrome-brugere vil også nyde godt af hurtig, hardwareacceleret 3D-grafik. Gå til chromeexperiments.com/webgl for at teste dette i den seneste version af Chrome.
I takt med at de webapplikationer, som vi bruger dagligt, bliver mere dynamiske, skal browserne være i stand til at konstruere og ændre elementer på webstederne så hurtigt som muligt. Denne evne måles af Mozillas Dromeao DOM-kernetests. Ligesom JavaScript-ydelsen forbedres resultatet for DOM-kerneydelsen med hver ny version af Chrome.
Du kan indtaste både søgninger og webadresser i Chromes kombinerede søge- og
adresselinje, omnifeltet.
Omnifeltet giver forslag til søgninger og webadresser, mens du indtaster, og funktionen
Automatisk udfyldelse hjælper dig med at finde det, du leder efter, med blot få tryk på
tasterne.
Du kan også aktivere funktionen Chrome Direkte, som hjælper dig med at søge og browse hurtigere på nettet. Chrome Direkte viser søgeresultater og websteder i browservinduet, imens du taster i omnifeltet, endda inden du trykker på Enter. Hvis du ikke ser det ønskede resultat, skal du blot fortsætte indtastningen, og resultatet vil blive opdateret automatisk.
Læs mere om WebKit, V8 JavaScript-motoren og browserhastighed i tegneserien om Chrome.
Se tekniske
videoer om, hvad det er, der gør Chrome hurtig, dvs. om DNS Pre Resolution, V8
JavaScript-motor og DOM-bindinger.