Google Chrome indeholder funktioner, som er med til at beskytte dig og din computer mod ondsindede websteder, når du er på nettet. Chrome anvender teknologier såsom Beskyttet browsing, sandboxing og automatiske opdateringer for at beskytte dig mod phishing og malware.
Chrome viser en advarsel, inden du besøger et websted, der mistænkes for at indeholde malware eller phishing.
Et phishingangreb foregår på den måde, at nogen udgiver sig for at være en anden for at få dig til at dele personlige eller følsomme oplysninger med dem, sædvanligvis via et falskt websted. Malware er derimod software, som er installeret på din computer, ofte uden at du ved det, og som er beregnet til at skade din computer eller muligvis stjæle oplysninger fra den.
Med teknologien Sikker browsing aktiveret i Chrome vises en advarselsside som den nedenstående, hvis du støder på et websted, der mistænkes for at indeholde phishing eller malware, når du bruger internettet. Få flere oplysninger om, hvordan Beskyttet browsing fungerer.
Sandboxing er med til at forhindre, at malware installerer sig selv på din computer eller bruger noget, der sker på én browserfane til at påvirke noget, der sker på en anden fane. Sandboxing giver en ekstra beskyttelse af din browser ved at beskytte imod ondsindede websider, der forsøger at lægge programmer på computeren, overvåge dine aktiviteter på nettet eller stjæle personlige oplysninger fra din harddisk.
For at sikre, at du er beskyttet af de nyeste sikkerhedsopdateringer, søger Chrome jævnligt efter opdateringer, så den altid er helt opdateret. Opdateringskontrollen sikrer, at din version af Chrome automatisk opdateres med de nyeste sikkerhedsfunktioner og -løsninger, uden at du skal foretage dig noget.
Få flere oplysninger om, hvordan du kan udnytte Chromes sikkerhedsfunktioner fuldt ud i følgende artikler:
Vil du gerne have de tekniske detaljer? Læs vores blogindlæg om sandboxing, Sikker browsing og nye sikkerhedsfunktioner til beskyttelse af brugere mod trusler såsom XSS og click-jacking. Du kan også få flere oplysninger om sikkerhed, sandboxing og Sikker browsing i tegneserien om Chrome.