Browsere, Google Chrome, privatliv og dig

Vi har ikke kun lavet Chrome til at være hurtigere, men også til at give dig kontrol over dine personlige oplysninger. Samtidig er de oplysninger, du deler på nettet, også beskyttet.

Håndtering af dine personlige oplysninger i Chrome

1. Inkognitotilstand

Hvis du ikke vil have, at dine webstedsbesøg eller downloads bliver registreret i din browserhistorik og downloadhistorik, kan du browse i inkognitotilstand. Derudover slettes alle cookies, som oprettes i inkognitotilstand, når du lukker inkognitovinduet.

Når du søger på internettet i inkognitotilstand, vises inkognitoikonet Google Chromes inkognitotilstand i hjørnet.

I den smarte inkognitotilstand kan du nemt bruge internettet helt privat, uden at det er nødvendigt at ændre indstillingerne til beskyttelse af personlige oplysninger frem og tilbage mellem de forskellige browsersessioner. Du kan for eksempel have både en almindelig session og en inkognitosession på samme tid i forskellige vinduer.

2. Indstillinger til beskyttelse af personlige oplysninger

Du kan administrere alle dine indstillinger til beskyttelse af personlige oplysninger i Chrome i dialogboksen Valgmuligheder i afsnittet Beskyttelse af personlige oplysninger, som findes øverst på fanen Avancerede valgmuligheder.

Google Chromes indstillinger til beskyttelse af personlige oplysninger

Google Chromes indstillinger til beskyttelse af personlige oplysninger

Få flere oplysninger om administration af indstillinger til beskyttelse af personlige oplysninger:

3. Rydning af browserdata

Med Chrome kan du til hver en tid rydde dine browserdata, så disse oplysninger ikke gemmes i browseren. Du har fuld kontrol over, hvilke typer browserdata du vil slette fra browseren, herunder browser- og downloadhistorik, cookies, gemte adgangskoder og gemte formulardata. Få flere oplysninger

4. Kontrol af indstillinger til beskyttelse af personlige oplysninger i forbindelse med cookies, billeder, JavaScript og plugins

I Chromes indstillinger for indhold kan du administrere dine indstillinger til beskyttelse af personlige oplysninger i forbindelse med cookies, billeder, JavaScript og plugins for hver enkelt websted. Du kan konfigurere regler for cookies, som f.eks. kun tillader cookies på en specificeret liste over websteder, som du har tillid til, og du kan give Chrome instruktioner om at blokere eller bede om tilladelse til cookies på alle andre websteder. Få flere oplysninger

Se video

5. Fravalg af personliggørelse af annoncer

Annoncører bruger cookies til at personliggøre dine annoncer og forbedre din oplevelse, så du ser annoncer, du er interesseret i. Annoncerende virksomheder, som er medlem af Network Advertising Initiative (NAI) og andre selvregulerende initiativer, tillader, at du fravælger denne personliggørelse. I Chrome kan du bevare din fravalgsstatus for browseren permanent, selv når du fjerner alle cookies, ved at installere Chrome-udvidelsen "Behold mine frameldinger".

6. Forklaring på andre data, der sendes af browseren

Vi har gjort os umage for at sikre, at Chrome er udviklet med henblik på at beskytte dine personlige oplysninger. Chrome kommunikerer kun med Google-tjenester, hvor det er absolut nødvendigt for at kunne levere funktioner og sikre funktionalitet. Du kan deaktivere de funktioner, der kræver denne type kommunikation i Chromes valgmuligheder, så du kan kontrollere, hvad der bliver sendt til Google, når du bruger Chrome.

Se video

Google Chrome Privacy Whitepaper
Arkiverede versioner:   Januar 2012 | Marts 2010

Google Chromes privatlivspolitik